Siden Gribskov Gruppen ApS alias Caissa Group ApS blev stiftet i 2005 har vi satset på spændende og nytænkende løsninger inden for flere forskellige segmenter af ejendomsudvikling. Vore kompetencer - i kombination med vort afprøvede netværk af professionelle samarbejdspartnere - dækker bredt. Vi har derfor valgt ikke at lade os begrænse til f.eks. kun udvikling af boligprojekter.
Selv om der er en række fælles faktorer inden for de forskellige segmenter på markedet for ejendomsudvikling, så arbejder vi sammen med mange forskellige specialister. Det sikrer os, at vi til enhver tid har fingeren på pulsen og ved, hvordan vi skal samle et team, uanset hvilket segment vi arbejder indenfor.
Byudvikling/Byplanlægning
Til trods for at Gribskov Gruppen ApS alias Caissa Group ApS kun har eksisteret få år, så er der samlet mange års erfaring i huset qua vor erfaring som arkitekter. Et af vore specialer er byudvikling/byplanlægning. På dette område behersker vort team alle discipliner. Vi er den drivende og samlende kraft i processen.
Proceduren i forbindelse med en byudvikling er dog ofte en længerevarende og ressourcekrævende proces, der kræver overblik, handlekraft og situationsfornemmelse og ikke mindst en vedvarende dialog med de involverede parter. Med afsæt i vore medarbejderes kvalifikationer og kvaliteter, er dette en opgave vi udfører særdeles godt.
Erhverv
Gribskov Gruppen ApS alias Caissa Group ApS besidder alle kompetencer omkring opkøb og udvikling af fast ejendom til erhvervsbrug. Vi går oftest ind i processen helt fra idéfasen, hvilket betyder at:
- vi finder den rette placering
- vi assisterer ved opkøb af ejendommen
- vi udvikler projektet
- vi leverer et komplet projekt som "turn-key" til slutbruger eller ejer.
Boligbyggeri
Vort erklærede mål er at skabe levende rammer for levende mennesker. Det betyder, at vi ud over den rent professionelle processtyring også har stillet skarpt på materialer, miljø, indretning, energiforbrug og økonomi i projektet. Vi foretrækker derfor at samarbejde med mennesker, der også har denne ekstra dimension som et vigtigt parameter, når der skal skabes nye og levende boliger.
Udlandet
Blandt de projekter vi arbejder med - og har afsluttet - kan nævnes Lubiewo Forest & Sea Resort i Miedzyzdroje, Polen samt skønne ferieboliger "Gennadi Dreams" på Rhodos, Grækenland. Ligesom ved vore andre udviklingsprojekter trækker vi først og fremmest på vore egne erfaringer, men når det gælder udviklingsprojekter i udlandet allierer vi os altid med lokale eksperter, så vi er sikre på, at vi kan levere samme høje standard, som vi står for i Danmark.
Koncepter
Vi udvikler koncepter for både private kunder og kommuner. Koncepterne er primært baseret på OPP eller OPS. Vi udfordrer hele tiden vor tankegang, hvilket gør at vi er i stand til at udvikle nye og spændende koncepter.